Meget rørende lille fortælling om Emil, der mister sin bedste ven, kaninen Belladonna. Emils forstående mor tager en fridag for at hjælpe Emil gennem sorgen. Efter begravelsen ønsker Emil en tur i Zoo for at se på kaniner. Heldigvis er det silende regnvejr, så vejret passer til humøret. Emil får grædt godt ud hos sin mor, der klogt lader ham være i fred. Senere klarer både vejret og Emils humør op, for sådan er det bare efter en stor skylle. Emil har erfaret, at sorgen er slem, men også, at gode minder er som blækklatter på en hvid skjorte: fuldstændig umulige at vaske væk. Forfatteren kender vi fra de gode lette bøger om den lille heks. Her skriver hun følsomt og usentimentalt, perfekt akkompagneret af Anita Krumbachs skæve løse tegninger på overvejende grålig baggrund. Sjældent har man set en dreng se så bedrøvet ud. En vellykket bog for børn fra 3 år om et lidt vanskeligt emne.