Forfatterduoen er musikuddannet, med erfaring som operadirigenter. Bogen er en grundbog i 5 dele om opera - læs/lyt koncept med cd-rom (der også kan afspilles som cd). Som i resten af "Dummies-serien" er der stram struktur med forklarende ikoner. Første del: definerer opera som begreb, opsummerer elementer som libretto, partitur, og de forskellige sangstemmer. Anden del: operahistorien med indflydelse fra Italien, Grækenland, Frankrig, England, Tyskland og Rusland. Tredie del: koncertoplevelsen, "tur bag scenen" og rundtur på medfølgende cd-rom, f.eks. uddrag fra "La bohème", "Carmen" og "Porgy and Bess". Fjerde del: Resumé af "de 50 store" , f.eks "Aida", "Don Juan" og "Ringen - Nibelungens ring". Femte del: behandler myterne om opera som musik for snobber, med tips til viderelyt og -læsning. Sammenlignelig er fra 1997 Alexander Waugh: Opera : en ny måde at lytte på, der trods samme koncept (læs/lyt) er mere traditionel i sprog og opbygning. Bogen er velskrevet af eksperter, - som i "Dummies-serien" i øvrigt - og har et humoristisk, tiltalende sprog. Målgruppen er såvel "gamle" operaelskere som de mange nye, der kom til efter "de tre tenorer".