Bøger / skønlitteratur / roman

Operation Allike


Beskrivelse


Inden invasionen af Europa kan løbe af stablen skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Første forsøg mislykkes, så en gruppe kvinder bliver udvalgt til at trænge ind i centret forklædt som rengøringspersonale. Men Gestapo har fået nys om sagen, så det bliver en dødsensfarlig aktion.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2002

af

af

Karsten Just

d. 12. sep. 2002

Ken Follett har skrevet en del gode og spændende romaner med 2. Verdenskrig som baggrund. Operation Allike er endnu en velskreven, underholdende roman om krigen, men denne gang med en række kvinder i hovedrollen. Inden invasionen kan finde sted skal et tysk kommunikationscenter ødelægges. Det første forsøg, som den franske modstandsbevægelse står bag, ender i en katastrofe, så en ny plan bliver lagt. Man vil forsøge at smugle nogle kvinder ind, i stedet for de rengøringskoner der gør rent for tyskerne. Agenten Flick, som taler flydende fransk, sammensætter en gruppe kvinder af vidt forskellig observans, men alle med hver deres specialviden. Holdet springer ud med faldskærm, men Gestapo ved besked, og den iskolde efterretningsofficer Dieter Franck sætter en nådesløs jagt ind. Spændende, med godt greb om de historiske facts, er dette en hæsblæsende roman om et afgørende tidspunkt i Europas historie, og Follett forstår at dosere handlingen i passende bidder, med lidt kærlighed, lidt venskab, lidt forræderi, som nogle af de ingredienser der holder romanen i gang, og som fører til den uundgåelige slutning.


Jyllands-posten

d. 8. okt. 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 8. okt. 2002