Ved 2. verdenskrigs udbrud i 1939 havde forfatteren til denne bog fungeret en halv snes år som luftværnsstabens øverste repræsentant i det britiske hemmelige efterretningsvæsen, SecretIntelligence Service, og han fik i krigens første tid ansvaret for at opfange de såkaldte ultra-signaler, som man kaldte de efterretninger, man fik ved at bryde de ellers ubrydelige, tyske koder,hvorved man kunne opfange og tolke Hitlers radiokommunikation med sine nærmeste medarbejdere og generaler og mellem disse indbyrdes. De britiske generaler havde meddelelserne næsten lige så hurtigtsom de tyske. De allierede var således særdeles velinformerede om de tyske troppebevægelser, stillinger og krigsplaner m. v., og man forstod hele krigen igennem at udnytte disse informationer sådiskret, at tyskerne ikke erfarede, at briterne kendte de ultrahemmelige signaler. Bogen handler om de krigsbegivenheder og andre tilfælde, hvor man anvendte ultra-tignalerne, og oplysningerne fårunægtelig en og andengenerals helteglorie til at falme lidt. Bogen er baseret på forfatterens erindringer, idet han ikke har haft adgang til arkiverne, og endnu en gang tilføres historien om 2.verdenskrig et nyt aspekt.