Bøger / faglitteratur / vejledninger

Operation XXL : om overspisning


Beskrivelse


Om de positive og negative virkninger, der er forbundet med en fedmeoperation, med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt med en operation, eller om der er andet, man kan gøre ved sin overvægt. Med opgaver, som kan udføres alene, i en gruppe eller i parforholdet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 1. sep. 2011

Ca. 1000 mennesker i Danmark er stærkt i vildrede med, om de skal lade sig fedmeoperere, Bogen er især tiltænkt denne gruppe, ligesom den er til de ca. 4400 mennesker, som er blevet fedmeopereret, alene i 2010. Bogen kan også bruges af pårørende, der ikke ved, hvad de skal (kan) stille op. Ligeledes kan sundhedspersonale have gavn af viden om de psykologiske mekanismer.

A.I. (psykolog) har tidligere skrevet 2 bøger om fedmens psykologi og om at tabe sig. Bogen er blevet til på baggrund af den meget debat, der har været omkring fedmeoperationer, og de konsekvenser det medfører for mange mennesker. Bogen indeholder informationer om eksisterende typer af fedmeoperationer, hvilke fordele og ulemper der er forbundet hermed, samt om bivirkninger. Den giver ganske fine vejledninger efter en operation. Forskning viser, at for nogle mennesker er årsagen til fedme af psykologisk art, og derfor hjælper en fedmeoperation ikke. Her kan man med fordel ofte anvende andre behandlingsmetoder, såsom mindfulness og adfærdsterapi, ligeså vel som det ofte er hensigtsmæssigt at bruge den psykologiske samtale. Bogen er spækket med gode spørgsmål til refleksion omkring overspisning og en mængde opgaver, som ens partner også kan være med i.

Sulten efter livet, 2007 handler om fedmeoperationer, og de udfordringer der følger med.

En meget fin bog med en god vejledning til processen og overvejelserne. Ikke mindst giver den et godt neutralt billede af overspisning og dens konsekvenser.



Informationer og udgaver