Bøger / faglitteratur

Oplev livet : en drøm, et mål, en plan - det første skridt


Beskrivelse


Selvrealiseringsbog om hvordan frygt for at fejle kan erstattes med frygt for ikke at prøve. Henvender sig til læsere som ønsker inspiration, mod og energi til at udfordre livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2022

af

af

Hamide Kara

d. 8. juli 2022

Selvrealiseringsbog om hvordan frygt for at fejle kan erstattes med frygt for ikke at prøve. Henvender sig til læsere som ønsker inspiration, mod og energi til at udfordre livet.

Forfatter og iværksætter Nicolai Bille Krogh (f. 1974) skriver om, hvordan han målrettet valgte at ændre sin tilgang til livet, efter at have modtaget en diagnose i en alder af 30. Overlægen siger: "Du lider formentlig af Retinitis Pigmentosa Usher II - og det betyder, at du langsomt, men unægteligt, bliver døv og blind". Det bliver et vendepunkt for forfatteren som beslutter sig for at handle og målrettet realisere sine drømme, på trods af diagnosen med en alvorlig deadline. Med overskrifter som "Wake up", "Why", "Drøm", "Oplev livet", "Tid", "Bucketlist", "Make it happen" og henvisninger til inspirationskilder og citater fra kendte som Frank Sinatra, Napoleon Hill, Albert Einstein, Pablo Picasso, Lao-Tzu, Mark Twain, Caroline Wozniacki m.fl., skriver Krogh om at stå stærk i livet. Forfatteren skriver, at han er lykkelig gift, har fået tre børn og stiftet og solgt sin virksomhed "Go Dream" med stor succes og økonomisk uafhængig.

En spændende og stærk bog som indledes med "Jeg var en taber.." og slutter med en opfordring til, at man skal blive ved med "..at rejse sig igen til trods for adskillige nederlag og fysiske tæsk". Vil man tage skridtet mod drømmen er bogen en god inspirationskilde.

Tænk som en vinder er en anden titel om at realisere sine drømme.