Oppefra & ned

"Oppefra & Ned hælder stadig mod den rugende og mørke sang, men Søren Huss lader flere steder de lyse toner slå igennem, som når han erkender, at "Han elsker jo at være her" i De Sorte Tal, hvor livsglæden vinder over sortsynet. Og så forholder han sig direkte til samfundet i den moderne protestsang Den Der Isme, hvilket er det endegyldige bevis på, at Søren Huss har rettet blikket udad. Og det er med en masse på hjerte".

"Når »Oppefra & Ned« ikke er et nyt hovedværk i dansk sangskrivning, skyldes det primært fraværet af det helt store sug eller svaj i melodierne og måske også en fornemmelse af, at sangene ikke har presset sig på med samme nødvendighed som sidst. Men mindre kan også gøre det, og albummet er bestemt godt. Det er blot ikke brillant. Som sidst".

Læs anmeldelse

"Det er melankolsk sumpet og stærkt gribende med en ærlig og lyrisk sjæl i flammer. Søren Huss revolutionerer dog ikke rocken. En sang som "Øjeblikket" har hit-potentiale, men den er også konservativt balladekomfortabel med blød melankoli og lommefilosofiske betragtninger. Men den alternative rock i "Adgang forbudt" minder mere om De Eneste To end om gammel Saybia. Og det tøvende anslag og de skridende Beatlesstrygere i "Ambassade" bringer Huss ud i en gråzone, hvor han kunne være heldig og støde på Nick Cave".

"Fakta er, at der er et nyt lag af sprogligt overskud i Søren Huss' tekster. Som for eksempel, når han på førnævnte åbningsnummer ser sig selv stående »med skægget løftet i lort til halsen«. Eller når han på ' De sorte tal' synger om at ride på krisen ud over isen. Ikke med Peter Mathiesen og avisen, men med et hul i lommen »så stort som et hjerte«. Referencen er et børnerim, men alvoren er fuldvoksen".