Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Opstandelse


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Om medier, borgere og magthavere i et samfund i terrorens tidsalder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2015

af

af

Thomas Olesen

d. 12. juni 2015

Pamflet for tegneserie entusiaster samt poesi- og samfundsinteresserede i alle aldre. I et tegneserielignende format fortælles om terrorens tidsalder og mediernes iscenesatte virkelighed.

Med en blanding af ord og billeder fortælles historien om et samfund, der udsættes for et terrorangreb. Der stilles skarpt på forbindelsen mellem mediernes sensationelle udlægning, befolkningens reaktion og politikernes handlinger. Billederne er sekventielle, sort-hvide tegninger. Kortfattede sætninger er lagt ind over som et beskrivende kommentator-spor.

Politisk og moraliserende udlægning af mekanismerne bag terrorens opståen og bekæmpelse af samme. De samfundskritiske betragtninger er interessante og kan lægge op til debat. Den lakoniske tekstdel fungerer fint sammen med tegningerne, der ligeledes fremstår tydelige og karikerede. Det klare udtryk, der gør brug af ord og billeder, gør den velegnet til elever i folkeskolen eller på gymnasiale uddannelser.

Indenfor graphic novel genren kan der henvises til værker af fx Art Spiegelman, Oskar K, Halfdan Pisket eller Nikolaj Zeuthen, der mere bevidst og entydigt udforsker relationen mellem visuelle og tekstlige koder. Mediernes iscenesættelse af terror og krig er teoretisk belyst af Jean Baudrillard m.fl.