Bøger / skønlitteratur / roman

Opstandelse


Beskrivelse


I starten af 1970'erne tiltrækkes og fascineres gymnasielæreren Kofod af den kønne livlige gymnasieelev Jacob. På studieturen til Rom nyder han at iagttage den unge mand, men da de kommer tilbage til Danmark bliver Jacob syg.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2013

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 9. apr. 2013

Bogen kan formidles som en dansk 1970'er version af Døden i Venedig. Det romantiske forsidebillede og bagsideteksten henviser til romanens referencer til græsk mytologi og fortæller ikke meget om den egentlige handling.

Forfatteren har skrevet flere romaner. En del af dem skildrer barndomsbilleder fra 1940'erne. I denne roman er vi i København i starten af 1970'erne, hvor gymnasielæreren Kofod fascineres af den unge kønne gymnasieelev Jacob med det røde halstørklæde. Selv om Kofod ikke underviser Jacobs klasse, er han heldig at komme med på studieturen til Rom, hvor han kan bruge tiden på sin hemmelige iagttagelse af ynglingen. Tilbage fra studieturen blomstrer Jacob op, men siden rammes han af sygdom og bliver indlagt. Det lykkes Kofod stadig at besøge patienten på sygehuset. Den seksuelle tiltrækning er underspillet og beskrives fint. Sproget er gammeldags og teksten veksler mellem dagligdags iagttagelser, tilbageblik samt referencer til græsk kultur og mytologi. Der er visse uoverensstemmelser i handlingsforløbet, som læseren med rette kan anfægte, men det har ikke indflydelse på det centrale plot, der hænger godt sammen.

En klassiker, der også beskriver den midaldrende mands betagelse af en ung dreng, er Thomas Manns Døden i Venedig, der både er mere filosofisk og stemningsfuld end Opstandelse.

Temaet for handlingen samt de mytologiske referencer gør denne roman til en smal udgivelse.


Kristeligt dagblad

d. 4. sep. 2013

af

af

Anders Juhl Rasmussen

d. 4. sep. 2013


Standart

Årg. 27, nr. 4 (2013)

af

af

Dag Heede

Årg. 27, nr. 4 (2013)