Bøger / faglitteratur

Oranje : totalfodbold og viljen til skønhed
Oranje : finale


Beskrivelse


En kærlighedserklæring til hollandsk fodbold og (fodbold)kultur samt en indføring i begrebet totalfodbold, med portrætter af toneangivende hollandske spillere og trænere samt et essay om VM-finalen 2010 mellem Holland og Spanien.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2011

af

af

Henrik H Pedersen

d. 9. maj 2011

En bog til den voksne fodbold-nørd som kender fodboldens historie og som typisk er en grundig læser af magasinet "Tipsbladet". Desuden oplagt til lånere som har læst Fra pyramiden til 4-4-2 : fodboldtaktikkens historie, 2010 eller Madridismo, 2006.

En kærlighedserklæring til hollandsk fodbold og folkekultur og samtidig en grundig bog om begrebet totalfodbold, som netop stammer fra Nederlandene. Bogen er udformet som en dobbeltbog hvor den ene del, som kun udgør en tiendedel, er et kritisk indlæg om Hollands destruktive spil i VM-finalen 2010. Hovedbogen er til gengæld et positivt og dybdegående portræt af totalfodbolden, dets historie, de største trænere og spillerprofiler, heriblandt selvfølgelig Cruyff. Forfatteren David Winner forsøger endvidere at kigge lidt dybere og finde en sammenhæng mellem den hollandske folkesjæl og dets fodboldtradition. Bogen er uden fotos eller nogen former for illustrationer eller grafik, så her er virkelig tale om en bog for den voksne meget interesserede fodboldfan.

Findes primært sporadisk spredt litteratur i diverse fodbold-antologier om hollandsk totalfodbold. Dog findes et større samlet kapitel i Fra pyramiden til 4-4-2 : fodboldtaktikkens historie. En bog som overordnet betragtet er beslægtet med Oranje.

Inspirerende og velskrevet a-ha oplevelse for den hærdede fodboldnørd som kender Cruyff, Rensenbrink og Neeskens ligeså godt som sin egen familie. Gør man noget ud af sin fodboldlitteratur på biblioteket, også den mere specielle del, er bogen oplagt.


Jyllands-posten

d. 27. juni 2011

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 27. juni 2011


Weekendavisen

d. 10. juni 2011

af

af

Klaus Rothstein

d. 10. juni 2011