Instruktøren og forfatteren Kazan har skrevet en stor, bred og temmelig god roman i jeg-form. Man genkender mange af problemstillingerne og handlingselementerne fra andre nyere romaner, men selv om bogen ikke rummer nogen voldsom originalitet i indhold eller , form, er det en vel-skreven og underholdende version af historien om den succesrige mand, hvis perfekt indrettede tilværelse går itu, da følelses- og seksuallivet sammensværger sig mod den kølige fornuft. Den græsk-amerikanske reklamemand fra Beverly Hilis har alt, også en klog og kærlig kone, men da han bliver besat af den meget selvstændige, sexede og utæmmelige pige Gwen og siden giver hende løbepas, fordi det er det fornuftigste, bryder hele hans verden sammen. Han bliver indlagt på et sindssygehospital, men ender dog i nye ordnede forhold med Gwen som kone. Der er masser af sidehandlinger, bl. a. om hans forældre, og der er dramatik, sex, oprørskhed og satirisk humor i den store, stopfyldte roman, som sikkert kanunderholde og glæde mange læsere.