Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Orion - den endelige kamp


Beskrivelse


Drengesuperhelten Orion er fanget af politiet, men den endelige kamp mod skurken Demonaz venter. Kan superhelten overvinde skurken?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 30. jan. 2014

Fjerde og sidste bog i den letlæste serie om drengesuperhelten Orion til læsetræning og fritidslæsning fra 9 år (3. klasse).

Superhelteserien er nået til den spændende afslutning, hvor der er lagt op til den endelige kamp mellem superhelten Orion og superskurken Demonaz. Det første kapitel har tydelige tilbageblik, så læseren bliver ført ajour. Orion er fanget af politiet, men ved hjælp af sine supermandskræfter lykkes det ham at undslippe. Under flugten kaprer Orion en lastbil, som er lastet med Demonaz' guld. Orion bryder ind i en tom fabrikshal og befrier politichefen, som Demonaz har kidnappet. Det viser sig at være en fælde, og Orion står pludselig ansigt til ansigt med Demonaz. Det bliver en drabelig kamp, hvor det bølger frem og tilbage mellem de to kombattanter. Orion får overtaget, så Demonaz må flygte, og dermed er byen Megapolis reddet fra den onde skurk. Forfatteren er tydeligt inspireret af tegneseriegenren, og illustratoren er en rigtig tegneserietegner, der har tegnet til både Superman og Batman, så bogen bliver en ægte, helstøbt superheltehistorie.

Til målgruppen findes kun humoristiske bøger om superhelte, fx Snigeren - superhelt mæ' migræne, 2013.

En hæsblæsende afslutning på en forrygende letlæst serie om en vaskeægte drengesuperhelt i lighed med Batman.