Orissa

Denne digtsamling eller hvad man nu skal kalde teksten lanceres indenfor rammerne af 157 paginerede sider. Hveranden side er blank, de resterende ca. 80 sider rummer hver én, eller når det går højt: to meget korte linier tekst. Med andre ord en "mini-minimalistisk" udgivelse der med sine enkle, ofte grænsende til det banale og/eller klichéfyldte, udsagn kan læses på under fem minutter! Orissa, måske det vanskeligste ord i teksten, er ellers navnet på en indisk delstat. Måske skal Orissas efter sigende iboende falmede skønhed og uomgængelige forfald i øvrigt kaste sit eget symbolske lys henover Juléns tekst. Denne fremstår som et ungt digterjeg's klagesang, en moderne elegi med tilhørende smerte og følsomhed, der al sin fragmentariske nøgenhed og puerile undertone til trods, til stadighed vender sig imod en uforstående omverden for overalt at møde kulde, sorg, svigt, manglende forståelse og accept. Et af ydre beskedent digterisk bo, hvis selvværd synes nedskrevet til værdien nul, og man mere end fornemmer smerten herved i disse korte udbrud. En anderledes serie lyriske punktnedslag der synes at signalere nicheudgivelse, og som måske bør foredrages. Diktion, mimik og gestik er måske netop de elementer der kunne medvirke til at formidle teksten optimalt.

Læs hele vurderingen