Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Orla på museum


Beskrivelse


Krimi. Orla er på sit kontor. De ringer fra byens museum. Et dyrt maleri er væk. Kan Orla finde tyven?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2003

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 9. okt. 2003

To bøger til den første læsning om detektiven Orla, der skal løse to mysterier og som mere eller mindre uforvaret da også får fanget forbryderen. I Orla ved havet er han på strandtur og falder straks for fristelsen, da issælgeren kommer forbi. Senere viser det sig, at badegæsterne mister penge og ure og Orla låner en drageflyver for at kunne overskue stranden. Desværre ender han med at falde ned, lige oven på issælgeren, der så viser sig at være tyven. I Orla på museum tilkaldes han til byens museum, hvor der mangler et maleri. I salen arbejder en maler og Orla får besked på at tage sig i agt for stigen. Det lykkes ham alligevel at vælte stigen og blandt tapetrullerne kommer maleriet til syne. Begge bøger er illustreret af forfatterne i en tydelig og udtryksfuld streg, der arbejder godt sammen med teksten, men som også gør det muligt at billedlæse historierne. Begge bøger har indbydende forsider, der nok skal tiltrække især drenge, som lige er begyndt at kunne mestre læsningens grundbegreber Forfatteren har i 2002 fået udgivet Sigurd og en barsk bølle i serien Let ps.