Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Orv! Manner!


Beskrivelse


Peter - kaldet Manner - har det med at fortælle fantasifulde historier, når han keder sig. Hans skolekammerater bliver meget fortørnede, da de opdager, at historierne ikke altid passer med virkeligheden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elin Søborg

d. 18. dec. 2018

Manner på 8 år har det med at pynte på sandheden og en af og til uspændende virkelighed. Ingen accepterer rigtigt hans 'last', og hans 5 gode venner bliver meget sure på ham, da de afslører,at hans søndagsven Wondruschka, der ellers både er spion, væddeløbskører, mesterskytte og meget andet spændende, er opdigtet. Manner savner vennerne, men i stedet for at undskylde sin løgn,beslutter han sig til at gøre Wondruschka virkelig. Det gør han så, ganske vist i en førtidspensioneret udgave, men vennerne, der også har savnet Manner, er parat til at acceptere hvad som helst. -Det er en sød og lunt fortalt historie, der dog helt savner Christine Nöstlingers sædvanlige engagement i personerne. Manner som person tiltrækker ikke helt den sympati fra læseren, som man mener,han burde, og slutningen, hvor han får smedet Wondruschka og lillebroderens børnehavepædagog sammen, virker noget påklistret. Bogen har 'dansk tekst af Jannick Storm', men både navne og vendingerflere steder i tekstenvirker mere svenske end danske. Illustrationerne er lidt naive tuschtegninger i sort/hvid og med pyntelig prik-teknik, søde og passende til teksten. Til oplæsnsning fra ca. 6år, selvlæsning fra 9, hvor den ikke vil have nogen interesse. Langt fra den bedste Christine Nöstlinger, jeg har set.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 18. dec. 2018

Denne oplæsningsbog for elever i bh.kl.-l .kl. fortæller om drengen Manner, der lige er begyndt i skolen, og om hans problemer med sin absolut veludviklede fantasi. Han har mange venner, deriøvrigt indbyrdes ikke alle er lige gode venner, og han har en lillebror, bedstemor og far og mor. Men så mister han vennerne en efter en, da de opdager, at hans troværdighed ikke er særlig stor.Manner har det nemlig med at holde på vennerne ved at fortælle historier, hvor hans fantasi har pyntet ikke så lidt på den jævnt kedelige virkelighed - og det går jo ikke i længden. Han haropdigtet en person, en hemmelig agent, med navnefælleskab med lappeskrædderen nede på hjørnet, og nu gælder det om at få disse to til at blive en og samme, så vennerne kan forstå, at det ikke erløgn, hvad han fortæller. Illustrationerne er levende, poetiske stregtegninger i en noget barnlig/naiv streg, der passer fint til tekstens stemning. C.N. fortæller om Manner i en noget babyet stil,men når personerne agererkommer der mere liv over fortællingen. I indledningen er teksten med store typer, men hverken denne eller den senere tekst kan selvlæses før eleverne har mistet interessenfor personer og historie, der har et godt budskab til de yngste. God oplæsningsbog.