Bøger / skønlitteratur til børn

Oscar og Olivia på rumeventyr


Beskrivelse


Billedbog. Oscar og Olivia bruger en fridag på at rejse ud i rummet i et rumskib, som de har bygget af en papkasse. Herude kommer de i kamp med en flok rumuhyrer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2012

af

af

Merete Trap

d. 9. okt. 2012

Billedbog med lækkert layout, om et søskendepar der bruger en fridag til at tage på en fantasirejse ud i rummet. Bogen er til fornøjelseslæsning for de ældste børnehavebørn og førskolebørnene, da der er forholdsvis meget tekst.

Oscar og Olivia har fridag, og snart er de i gang med en god leg. Ud af en papkasse bygger de et rumskib, og snart er de ude i rummet. Desværre bliver de angrebet af rumpirater, men efter en dramatisk kamp slipper de fra de grimme uhyrer. Trygt hjemme igen, står mor klar med grillede pølser i haven, og Oscar og Olivia kan gå trætte i seng efter en hård men dejlig dag. En fin historie, om at bruge sin fantasi. Bogen er både skrevet og illustreret af Thomas Mygind Christensen, og det er forfatterens første bogudgivelse. Illustrationerne er animerede, og minder om billeder fra tegnefilm. Bogen også er udgivet som en app, og kan ses på Ipad eller høres på Iphone. Der er flere historier på vej, og jeg vil glæde mig til at læse/se dem sammen med min 7-årige medlektør.

Denne udgivelse er nytænkende, og jeg har ikke kunnet finde andre billedbøger der også er udgivet som en app. Der findes dog mange bøger om børns fantasirejser bl.a. Søren Jessens Gaven fra 2007.

Fantasifuld bog om et søskendepar på fantasirejse ud i rummet. De lækre illustrationer vil tiltale målgruppen, som nok skal finde den i billedbogskrybberne, og moderne forældre vil tage skridtet videre, og downloade den som app.