Denne nye Ægypten-krønike tager fat på farao Sesostris d. 3. af det 12. dynasti, han herskede 1878-1841 før Kristi. Sesostris ønsker at samle landet, der er mindst 4 krigsherrer, der skal bekæmpes, og ude i randområderne huserer også en folkeforfører, der i sine metoder minder ikke så lidt om mediernes billede af al-Qaeda. Helten i historien er den unge Iker. Ved fortællingens start bortføres han som en brik i spillet med guddommen. Han reddes dog af gode kræfter, og i det hele taget får mytiske og fantastiske skikkelser tildelt en ikke ringe rolle i denne historie. Dens omdrejningspunkt er "livets træ", et akacietræ i Abydos' hellige lund. Det symboliserer guden Osiris' genfødsel, men er ved at visne. Farao og hans hjælpere må finde grunden til det og stoppe ulykken. Der er som vanligt mange detaljer i Jacq's historier, men de virker underligt opremsende, og den egentlige intrige om magtbegær og vold kunne lige så godt foregå under den aktuelle mellemøst-konflikt. Personbeskrivelserne passer godt nok til resten, nuancer er der ikke Den store Jacq-efterspørgsel er på mit bibliotek ved at ebbe lidt ud, men får måske en opblomstring ved denne nye serie?.