Oslo, 31. august

Denne socialrealistiske historie om den omsorgssvigtede intelligente narkomans forsøg på at komme tilbage i samfundet og realisere de drømme og ambitioner, som han havde før han gik ned, kan anbefales til både unge og voksne.

Den 34 årige begavede stofmisbruger Anders får udgang fra afvænningsklinikken, da han skal til jobsamtale. Bagefter går han rundt i Oslo, og opsøger venner og familie i håb om at kunne rette op på fortiden og vinde kæresten tilbage, efter hun er flygtet ud af forholdet. Nogle venner er glade for at se ham. De er nu etablerede med familie og arbejde og råder ham til at blive det samme. Han vil dog i stedet fortsætte, som om intet er hændt. Virkeligheden trænger sig dog ind på ham, så han savner suset fra stofferne, ikke engang et møde med en ny pige giver ham lyst til en ny start. Der spilles gribende og inderligt realistisk igennem hele filmen, fremhæves skal de stærke scener hvor Anders alene indser, at han ikke magter at starte forfra. Filmen er optaget i en lettere dogmeagtig stil. Storbyen filmes så grå og afvisende, at vi føler Anders' angst og isolation, når han ser og sanser omgivelserne, som var han en alien.

Filmen indeholder elementer set i Trainspotting og Nordkraft. Filmen er instruktørens anden efter den ligeledes tragikomiske Reprise, 2006, om to håbefulde unge forfatterspirer i Oslo.

Et socialrealistisk drama med tyngde. Det kan anbefales ikke bare til unge, men også til forældre, der kan være ambitiøse på deres børns vegne.

Læs hele vurderingen