Bøger / skønlitteratur for børn / dramatik

Otto er et næsehorn


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Skuespil baseret på historien om Topper og Viggos genvordigheder med Otto, der fra at være en tegning på væggen ender med at blive et meget levende og sultent næsehorn.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Den kendte historie om næsehornet Otto, som drengen Topper gør levende med et stykke fortryllet kridt, har tidligere givet stof til en film og findes her som teaterstykke. De muntre og barokkesituationer fra bogen kommer udmærket frem i teksten. Replikkerne er gode, men rammer ikke helt Kirkegaards specielle stil. Dramatiseringen er dog velanvendelig. Persongalleriet er stort medmuligheder for dubleringer af flere af rollerne. I et efterskrift gives anvisninger på forskellige løsninger af den lidt vanskelige scenografi. Der findes også en musicalpræget version med noder,som kan fås. Stykket må siges at høre til de mere krævende opførelser og kan blive årets store begivenhed i skole eller institution. Kan spilles af børn fra ca. 11 år og ses af børn fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Egholm Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Foruden at være filmatiseret er Otto er et næsehorn nu også blevet dramatiseret. Stykket kan spilles af ca. 20 pers., men har jo kun to absolut store roller: Topper og Viggo. Til gengæld erder så mange småroller for de mest generte. Replikkerne falder mundret, og der er kun få regibemærkninger. Henrik Bak skriver i et efterord, at det er med vilje, han har givet så få anvisninger -fantasien hos de implicerede skal bruges. Og det bliver også nødvendigt, med mindre man råder over en rigtig scene - helst en drejescene! Manuskriptets bagside anfører, at stykket kan opføres afelever fra 5. kl. og opefter. Jeg vi] mene, at 8. kl. vil være et godt klassetrin, hvis projektet ikke skal blive alt for lærerstyret. Der kræves megen teknisk snilde for at få illusionen til atfungere - men det er en ideel skolekomedie at lade de ældste udføre og de små se på. Evt. klassesæt, fællessamling - men ikke nødvendig i basissamling, der står Ole Lund Kirkegårds bog jo.