Otto-bøgerne hører med god grund til de allermest populære bøger for begynderlæserne, ikke mindst hos drengene, der for rigtig manges vedkommende vil kunne genkende træk ved sig selv i Ottos voldsomme og respektløse opførsel. Dette gælder i høj grad i de to nyeste Otto-historier Otto hos lægen og Otto i natten, hvor den lille, gale mand med den meget store næse nærmest skræmmer livet af et ældre ægtepar i parken om natten og på sit lægebesøg ender med at gøre lægen til den tilskadekomne. Selvom Otto-bøgerne er voldsomme og udadrettede, så er de også fornøjelige på en kærlig og venlig facon. Forfatterens særdeles veloplagte og enkelt udtryksfulde illustrationer er som sædvanligt medvirkende til at give rabalder-teksterne et forsonligt strejf af hyggelig humor. Det er ganske enkelt svært ikke at holde af den lille original med alpehuen og de tykke brilleglas. At hovedpersonen er en voksen, der opfører sig mere end barnligt, er et stiltræk, der går rent ind hos modtagergruppen, nemlig de 5-8-årige. Rart at se, at det omfattende udbud af lette letlæsningsbøger foruden søde og poetiske fortællinger også omfatter tju-bang-historier med ekspressive billeder og pågående sprog - og det altså i et sprog, der befinder sig på lix 5.