Bøger / skønlitteratur / roman

Outsider


Beskrivelse


Sandover Prep er en kostskole for unge mænd, hvis forældre er rige nok til at være ligeglade med deres børn. RJ er klar over, at dette er hans sidste chance, men både en ny stedbror og forstanderens datter Sloane trænger igennem hans skjold af ligegyldighed. Hård og sexet romance for fans af high school-dramaer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 11. aug. 2023

Sandover Prep er en kostskole for unge mænd, hvis forældre er rige nok til at være ligeglade med deres børn. RJ er klar over, at dette er hans sidste chance, men både en ny stedbror og forstanderens datter Sloane trænger igennem hans skjold af ligegyldighed. Hård og sexet romance for fans af high school-dramaer.

18-årige RJ er blevet sent på kostskole - oven i købet sammen med en ny stedbror efter hans mors pludselige ægteskab. Men måske kan han og Fenn udnytte hinandens kompetencer for at klare sig i det hårde kostskolemiljø? Uden at ville det falder RJ til på Sandover Prep, hvilket især skyldes forstanderens sarkastiske datter, Sloane. Hun er forbudt område, hvilket kun øger RJ's interesse. Hendes bedste ven, Silas, går måske også og håber på mere, mens Lawson bare knalder alt, der har en puls - inklusive lærerne. Sloanes lillesøster, Casey, bliver behandlet som om hun var lavet af glas, men Fenn kan ikke holde sig væk. RJ holder en ironisk distance til det hele, men har pludselig udfordret skolens konge til et slagsmål om overhovedet at få lov at blive på skolen.

Velkommen til Sandover Prep, en ny serie af Elle Kennedy. Der er mange hovedpersoner, men præsentationen er underholdende, livlig og lige på og hårdt. Elle Kennedy er en mester i at skrive sexede romancer, men her tilføjes en depraveret kynisme, som giver serien et nyt take på high school romances.

Mærk også kynismen i B.B. Eastons Skin, som handler om en helt anden socialklasse.