Humor, alvor, sorg og vemod går gennem denne flotte og hjertegribende norske roman, som vil være en god oplevelse for de mange læsere, der bare efterspørger en god bog.
I 1945 bygger et ungt par et hus i en lille bygd, hvor de vil leve med deres 5-årige søn og den endnu ufødte lille ny. Han er diakon og hun sygeplejerske, og de laver deres egen lille institution, kaldet "galehuset", for tre specielle voksne mænd og en tilbagestående søskendeflok på fem. Dagene går stille og roligt, indtil der indtræffer en tragedie, som for altid kommer til at mærke den lille familie.
En alvorlig og vemodig roman, der i den grad gør indtryk på sin læser. Med enkelte undtagelser sker der ikke alverden i det ydre, men stemningen fornemmes stadig her på 50 års afstand, hvor den velskrevne historie fortælles stykkevis og delt. Om end slutningen er lidt diffus, sidder både historien om den lille familie og den om de øvrige beboere i "galehuset" i kroppen på læseren et stykke tid efter endt læsning.
Tredje roman på dansk af Gaute Heivoll (f. 1978), som især er kendt for Før jeg brænder nedVidunderbarnUd og stjæle heste. Den kan minde lidt om gode norske romaner som Roy Jacobsens Vidunderbarn og på sæt og vis om Per Pettersons Ud og stjæle hesteTredje roman på dansk af Gaute Heivoll (f. 1978), som især er kendt for Før jeg brænder ned. Den kan minde lidt om gode norske romaner som Roy Jacobsens og på sæt og vis om Per Pettersons Ud og stjæle hesteTredje roman på dansk af Gaute Heivoll (f. 1978), som især er kendt for Før jeg brænder ned. Den kan minde lidt om gode norske romaner som Roy Jacobsens Vidunderbarn og på sæt og vis om Per Pettersons .