Spil / computerspil

Over hækken


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Actionspil. Spil som skildpadden Verne, vaskebjørnen RJ, egernet Hammy og stinkdyret Stella og prøv om du kan overleve i byen ved at finde mad og undgå fælder, fjender og forhindringer.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Finn Wraae Poulsen

Xbox. Udgivelsen følger mønsteret for en filmrelease, som bliver fulgt op med en spiludgivelse på de mest populære spilplatforme. Gameplay følger i stort omfang filmens historie om en gruppe dyr i skoven, som vågner op efter vinterens dvale og opdager at menneskene er rykket tæt på deres område, på den anden side af hækken. Spillet er et traditionelt 3D-baseret adventurespil med indlagte actionelementer. Det er meget let at lære. I spillet bliver dyrene introduceret til menneskenes verden af RJ, en vaskebjørn som er vant til at færdes i menneskeland. Inde i forstadsbyen skal dyrene på jagt efter godter i form af kager, pizzaer og forskellige dimser. Samtidig hyrer menneskene en skadedyrsbekæmper, som lægger fælder ud for dyrene. I spillet er der altid 2 dyr i aktion, efter brugeren eget valg. Der er mulighed for at spille to spillere samtidigt i hele spillet, og dette er med til at forøge underholdningsværdien betragteligt. Grafikken er på det jævne uden at være decideret dårlig, ligesom det heller ikke er skuespillerne fra filmudgaven, som lægger lyd til dyrene. Her virker spillet lidt skrabet og bærer præg af at have haft en lovlig stram deadline i forbindelse med filmreleasen. Der kommer ikke særlig mange spil til mindre børn på xbox-platformen, og selv om dette spil måske ikke er det mest innovative og nyskabende, tror jeg at mindre børn godt vil kunne have en del fornøjelse af dette. Spillet har en PEGI-rating på 3+ og vil kunne spilles af danske børn fra ca. 5 år. Da spillet kun er på engelsk, vil der ind imellem være brug for en hjælpende voksenhånd til oversættelse. Skandinavisk multisproget brugervejledning, herunder også på dansk. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Finn Wraae Poulsen

Game boy advance. Udgivelsen følger mønsteret for en filmrelease, som bliver fulgt op med en spiludgivelse på de mest populære platforme. Gameplay følger i stort omfang filmens historie om en gruppe dyr, det vågner op efter vinterens dvale. De opdager, at menneskene er rykket tæt på deres område, og da vaskebjørnen RJ har ødelagt bjørnen Vincents forråd tvinges de til at gå på opdagelse i menneskeland, på den anden side af hækken. Spillet minder en del om spillet, der fulgte i kølvandet på Madagascar-filmen. Det midterste skovparti fungerer som udgangspunkt for spillets menu, hvorfra spilleren ved at gå ind i en række hule træer kan vælge mellem forskellige muligheder. Her kan man hente gemte spil, handle i butikken, hvis man har samlet godter i spillet. Først og fremmest kan man gå "over hækken", hvor spillets egentlige opgaver ligger. Det er muligt at vælge, om man ønsker skildpadden Verne eller vaskebjørnen RJ som spilfigur. For at komme frem i banerne skal man flytte forskellige forhindringer i form af store sten og træer, og man angribes med jævne mellemrum af fx katte og hunde. Spillet gemmes automatisk efter hver gennemført bane. Grafikken bærer en lille smule præg af et standardiseret "vi skal lige nå at lave spillet inden filmen udkommer"-koncept. Lydsiden er spillets dårligste del, idet den udelukkende består af en enerverende underlægningsmusik og ingen stemmer på spillets figurer. Spillet henvender sig til børn fra ca. 5 år, men da sproget er engelsk, vil der være brug for voksenhjælp til oversættelse af de mange tekstbokse, der dukker op i spillet, fx når dyrene skal "tale" med hinanden. En PEGI-rating på 3+ gør dette spil tilgængeligt for alle i målgruppen. Multisproget skandinavisk brugervejledning, herunder også dansk. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Lone Rahbek Christensen

Dvd-rom. Over hækken er endnu ét af de talrige børnespil, som følger direkte i kølvandet på en tegnefilm-biografsucces. Der er på ingen måde tale om et tophit, men spillet er udmærket underholdning for yngre børn, navnlig de som har set filmen. Spillet går ud på, at 4 dyr (vaskebjørn, skildpadde, stinkdyr og egern) skal prøve at overleve i en by ved at finde mad og undgå fælder og fjender. Der er 2 dyr på banen ad gangen, hvoraf den ene er computerstyret. Man kan også spille 2 sammen ved tilslutning af gamepad. Der er ikke nævneværdig forskel på at spille med de 4 figurer, så det handler mest om, hvilke af de sjove animationer, man bedst kan lide. 3D-banerne er fantasifulde, og det forklares tydeligt (tale + skrift), hvad hver enkelt mission går ud på. Man skal fx slås mod andre dyr, befri venner, åbne døre, smadre ting for at finde skjulte ting og demontere fælder. Rundt på banerne er madvarer, som giver bedre helbred eller mere energi, og der er sjove hatte, som dyrene kan tage på for at beskytte sig. Indsamling af dvd-skiver giver adgang til ekstra materiale: filmklip, musik, billeder og tegneseriestrimler. Spillet er ikke så udfordrende i det lange løb: tingene ligger som regel frit fremme på banerne, kampene er ikke særlig vanskelige, og de genstande, man skal bruge, er omkranset af blåt lys. Dette gør dog samtidig spillet lettilgængeligt for yngre børn. Funktionstasterne kan indstilles efter eget ønske, og der er ikke ret mange at holde styr på. Der er 3 sværhedsgrader i spillet. Grafikken er flot og farvestrålende og dialogerne humoristiske. Den primære målgruppe er 6-12 år, da de ældre børn hurtigt vil mangle udfordringer. PEGI: +3. Dansk manual medfølger, men sproget i spillet er engelsk.


Bibliotekernes vurdering

af

af

Hans Nielsen

Playstation 2. Action/adventurespil med udgangspunkt i efterårets biograf-tegnefilm med samme navn. Begge produkter er lavet på baggrund af en tegneserie, der af mange vil være kendt fra avisstriber. Vi befinder os i et amerikansk forstadsmiljø, hvor en flok dyr, der har ligget i hi, opdager, at de dumme mennesker har plantet en hæk, mens de har sovet. En hjælpsom vaskebjørn får dem over hækken og sammen går dyrene løs på alt, der kan spises og har værdi i menneskenes haver og omgivelser. Som modtræk hyrer menneskene et skadedyrsbekæmpelsesfirma, der sætter fælder, lasere, bevægelsessensorer og skydetårne op, sådan som vi mennesker jo gør, når vi er truet af en skildpadde, et egern, en vaskebjørn og et stinkdyr bevæbnet med en golfkølle. Hermed er scenen sat til kampen mellem de kvikke dyr, som spilleren styrer og de onde mennesker. Gameplay er helt tro mod sin genre og ligner mange andre adventurespil med sine indlagte minispil, puzzles og ting, der skal samles op og bruges et andet sted. Desværre er spillet engelsksproget både i tekst og tale og leveres kun med en trykt manual på dansk. Det sætter ganske betydelige begrænsninger i anvendelsen for de 6-12 årige, der ellers vil være mit bud på en målgruppe. Den danske titel på omslaget vil sikkert give nogle brugere falske forhåbninger om et dansksproget spil. Pegi-mærkningen er 3+. På plussiden tæller en ganske flot grafik, en god portion galskab og humor samt en fin multiplayerfunktion, hvor to spillere kan hjælpe hinanden gennem de seks baner.


Game reactor

Nr. 74 (2006)

af

af

Carsten Skov Teisen

Nr. 74 (2006)