Overdrevet

Dette er en bog til dem, der kan lide den gode danske roman, dén hvor man kan spejle sig og kende personerne.

Forfatteren udgav i 2006 romanen Jeg må jo have et hjem et sted, og er ellers kendt for en række børnebøger, bl.a. Drengen der samlede på ord, 2005. Den foregår lige efter 2. Verdenskrig, og handler om drengen Albert, der ikke har det let i livet. Hans brødre var "på den forkerte side" i krigen, hans far voldelig og moderen sær. Albert finder dog sin vej ved ordenes hjælp og ender som forfatter. Bliver tilmed succesfuld, og i nærværende bog er vi fremme ved nutiden, Albert er tæt ved pensionsalderen og lever sammen med Anna, men er måske nok kørt lidt fast. Han har fjernet sig fra sin blakkede baggrund, tror han da, men så ringer den overlevende bror, at moderen er døende. Nu vender Albert uventet lige lukt tilbage, han møder jævnaldrende fra dengang, især Lise og ser "årstiderne skifte i hendes øjne". Historien handler om at forlige sig med sin historie og at leve med, at den eksisterer indeni én. Strandbygaard fortæller ligefremt, man kan engagere sig i og forstå de fleste af figurerne, både de tragiske og de gode mennesker.

Anne Marie Løns læsere vil nok kunne lide denne. Og så naturligvis de voksne, der læste Drengen der samlede på ord op og lærte Albert at kende.

God historie, der kommer omkring meget genkendeligt af livets tilskikkelser.

Læs hele vurderingen

Bevægende roman om mønsterbrud. Og om at forlige og forsone sig med sin barndom. Romanen her var mit første møde med Birgit Strandbygaard, og det har været en fornøjelse! Der stråler en varme og en dy...

Læs anmeldelse