Bøger / faglitteratur / biografier

Overlev


Beskrivelse


Ali Najei fortæller om at vokse op i et hårdt miljø præget af vold, stoffer og magtkampe. På trods af dette lykkedes det ham at bryde med det kriminelle miljø og han lever nu af at hjælpe andre ud af miljøet. Oplagt til yngre læsere af bøger fra virkelighedens verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 17. feb. 2023

Ali Najei fortæller om at vokse op i et hårdt miljø præget af vold, stoffer og magtkampe. På trods af dette lykkedes det ham at bryde med det kriminelle miljø og han lever nu af at hjælpe andre ud af miljøet. Oplagt til yngre læsere af bøger fra virkelighedens verden.

I en ung alder bliver Ali første gang involveret i kriminalitet. Han er ud af en søskendeflok på seks, forældrene er flygtet fra Irak og bosætter sig i København NV. Alis opvækst er præget af forældrenes ustabile ægteskab, skiftende folkeskoler og venskaber med andre børn, som også er på kant med loven. Bogen er fortalt kronologisk og begynder med farens historie om et Irak besat af Saddam Hussein. Moren har ben i næsen, men har meget at se til med fem - på sigt seks børn. Ali og hans brødre er overladt meget til sig selv. Hurtige penge og magt trækker i ham og hans brødre og de skiftes til at sidde i fængsel. Ali møder heldigvis, af flere omgange, også voksne som vil ham det godt og sammen giver de ham styrken til at bryde den sociale arv og forblive ude af fængslet. Bogen indeholder fotos.

Forfatteren fortæller med stor indlevelse om sin opvækst og hvordan de mennesker, hvis veje han krydser, påvirker hans liv på godt og ondt. Bogen giver et godt indblik i at vokse op "på gaden" og hvorfor de unge uromagere ikke bare kan stoppe med at lave ballade. Sproget er letlæseligt, afsnittene korte og tempoet højt.

Rødder handler også om en opvækst i et miljø præget af kriminalitet.