Overløberen

En ung tysk soldat møder i slutningen af 2. verdenskrig en polsk pige i et tog. Deres knæ mødes næsten, men det er ikke en tid til kærlighed og så alligevel. Ikke kun Lenz-kendere, men alle læsere af gode tidløse romaner er målgruppen for denne forsinkede udgivelse af en væsentlig roman om krig.

Et årstid efter udgivelsen af sin første bog, fik Siegfried Lenz (1926-2014) afvist sin vanskelige "nr. 2". I 1952 var en roman om en tysk soldat, der skifter side til sovjet endnu for stærk kost for et krigstraumatiseret tysk publikum. Bogen blev derfor først udgivet i 2016. Soldaten, der oplever krigens meningsløshed i kampene mod partisaner i sumpene på østfronten, møder også kærligheden. Bogen flytter tematisk krigstrætheden fra en generelt pacifistisk position til en konkret kritik af den tyske krigsførelse, hvor mødet med lokale og oplevelsen af tyske grusomheder, får hovedpersonen til at tage aktiv stilling mod sit fædreland.

Lenz viser allerede i denne bog sin evne til at slynge forskellige temaer sammen. Krig og død og kærlighed og fødsel stilles overfor hinanden i parallelle forløb og lange næsten drømmeagtige passager afdækker ændringerne i hovedpersonens syn på omgivelserne. Sprogligt og tematisk bevæger Lenz sig på en så lang bane, at bogen virker helt frisk, sin høje alder til trods.

Forårets døde er en anden stor tysk roman, som litterært er på højde med denne.

Læs hele vurderingen

Scenen er sat med en blanding af skarp satire og bestialsk alvor for en lille, forladt deling tyske soldater på Østfronten i 2.verdenskrigs sidste dage. Handlingen tager sit udspring i den store, tysk...

Læs anmeldelse