Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Overtro


Beskrivelse


Om hvad overtro er, og hvorfor mennesker altid har været fascineret af det der er mærkeligt og umiddelbart uforklarligt. Der fortælles bla. om hekse, troldmænd, forbandelser, trylleformularer, magiske genstande som tryllestave og amuletter, varsler, vampyrer, djævle og dæmoner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2012

af

af

Boy Olesen

d. 13. juni 2012

Bogens målgruppe er elever fra ca. 3.-4. klasse, altså fra ca. 10-11 år. Velegnet til såvel selvlæsning som til brug i klassearbejde og emne- og projektarbejde.

En meget spændende bog i serien De store fagbøger, som er særdeles interessant at læse. Bogen er meget informationsmættet, der gives et væld af oplysninger og der kommes langt omkring. Bogen indledes med at definere hvad overtro er, og hvorfor mennesker altid har været fascineret af det der er mærkeligt og umiddelbart uforklarligt. Et uddrag af indholdet: Hekse, troldmænd og en heksedoktor fra Sydafrika, forbandelser, trylleformularer, magiske genstande som tryllestave og amuletter, varsler, vampyrer, djævle, dæmoner og meget andet. Bogen er sproglig veltilrettelagt og passer godt til målgruppen. Der kommer et nyt underemne på hver dobbeltside, som er bygget op omkring gode fotos med undertekster, og informationsbokse. Bogen afsluttes med et godt stikordsregister og ideer til hvor man kan få yderligere oplysninger.

Bogen kan sammenlignes med De første mennesker i samme serie og titlerne fra forlagets serie De små fagbøger - disse er dog lidt nemmere.

Spændende indholdsrig bog der kommer hele vejen rundt om overtro. Her står meget tankevækkende, og der gives mange svar.