Romanen skildrer to kvinder, der mødes på den første Femø-lejr og følger dem nogle år, hvor den nye kvindebevidsthed får konsekvenser for deres handlinger. Fysioterapeuten Ulla bliver enligmor, oplever et lesbisk forhold og forbliver i sit kvindepolitiske arbejde i basisgruppen. Bodil bliver arbejdsløs akademiker, kæmper i sit parforhold for ligelig fordeling af barnepasningen ogforlader rødstrømpebev. og engagerer sig i partipolitisk arbejde. Bogen viser hvilke processer de to og mange kvinder i kvindebevægelsen gennemlever: styrken i samværet med andre kvinder,konflikten med omgivelserne, især mændene, splittelsen inden for kvindebev. og problemerne med at placere sig inden for de forskellige fraktioner. Hele forløbet er præget af kløften mellem teori ogpraksis, usikkerhed og kompromis, men osse af kamp, udvikling og triumf. Mest overbevisende er portrættet af Bodil, som rummer selvbiografiske træk - hendes problematik er genkendelig fra afsnittet"Hvordan man opdrager enmandschauvinist" i S.G.s Derfor kvindekamp. Derimod er mange bipersoner tegnet overfladisk og romanen har noget firkantet og omstændeligt over sig. Alt i alt giver den doget overbevisende billede af nogle kvinders udvikling fra kvindebevægelsens start til nu.