Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

På arbejdspladsen - byg


Beskrivelse


Billedbog med flapper og huller. Der er mange folk og maskiner i gang på en byggeplads. Både i byen, på landet og på skibsværftet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2020

af

af

Bo Knudsen

d. 1. juli 2020

Gå på opdagelse i de to billedbøger om bondegården og byggepladsen. Der gemmer sig dyr og maskiner bag de store flapper. Til hyggelæsning og samtale med 2-4-årige hjemme og i institutionen.

Bøgernes 6 opslag har på højresiden to store flapper, der tilsammen næsten dækker siden. Den ene bog viser alle dyrene på en gammeldags bondegård og de omgivelser, de lever i. Den anden bog viser mennesker og maskiner, der bygger huse, veje, skibe og en bro. Når flapperne løftes, ændres billedet, så man fx ser, hvad der er inde i stalden eller en påbegyndt bro, der under flappen er bygget færdig. Nogle linjer tekst og tingenes betegnelser er placeret jævnt på illustrationene. Forfatteren og de to forskellige illustratorer er ikke udgivet i DK tidligere. Begge bøger måler 178 x 178 x 23 mm.

Her ser man dyr/maskiner i deres miljø, så størrelsesforhold og levevis/brug er tydelig. Bøgerne har forskellige tegnere, men begges streg har umiddelbar appel til børn, uden at miste det realistiske eller blive tutte-nuttet. Der er perspektiv og dybde i billederne. De solide flapper og hullerne i siderne bruges på en måde, der pirrer nysgerrigheden og giver god mulighed for samtale. De enkle og meget brugbare bøger, der ligger i zonen mellem pege- og billedbog, fortjener stor udbredelse.

Minder på mange måder om de ligeledes fine Travlhed på byggepladsen!Kig ind på bondegården og Kig ind på bondegårdenMinder på mange måder om de ligeledes fine Travlhed på byggepladsen! og .