Bogen her, skrevet af en nittenårig debutant, prøver digtet og udsagnene af, friskt, nu og da en smule originalt, men gennemgående kan man spørge, hvad forfatteren skal lanceres for med dissetekster. Det er unge digte, der som eksperimenter er skrevet oven på andre digte eller viser en lidt opstyltet alvor i mødet med voksenverdenen, hvis da ikke poeten opgiver: "Mine babysittere/hartaget plads i sofaen/midt på gulvet vil jeg bortføre mig selv/i form af en baby/og de har mest lyst til/at dreje halsen om på den skrigende unge." Digte, der kredser om aktuelle temaer: byen,tilværelsen, kærligheden, men som burde lanceres i en mindre prætentiøs form: et skoleblad, et tidsskrift eller lignende. Som bogen her er udformet med flot omslag kommer den til at ligne etparadoks set med mine kritiske briller, hvor foraftteren bliver offer for en udgivelse, han ikke er tjent tned. Og bogen her kan jeg da heller ikke anbefale til køb i bibliotekerne, med mindre manvender min synsvinkel 180grader og opretter en hylde for ungdommelig amatørpoesi i ungdomshjørnet. Det kunne være en idé.