Romanen er en fortsættelse af Løse ender, 2002; den kan læses selvstændigt, men naturligvis er det en fordel at have læst 1. del først. Romanen er bygget op helt på samme måde som forgængeren med korte kapitler, her fra årene 1992-94. Martha er stadig i centrum. Hun lever nu sammen med Jan, men der er hele tiden noget, der ikke helt fungerer, og hun bliver da også forladt af Jan og står igen alene. Det bliver en svær tid, inden hun igen mod romanens slutning er kommet frem til et nyt forhold, der ser lovende ud. Sønnen Mikkel fylder også en del i romanen. Han har svært ved at finde sig selv, men på det plejehjem, hvor han gør rent, får han en gammel sømands drøm foræret, kan man næsten sige, så han drager til Cuba for at søge at leve drømmen ud. Han lærer meget her - og står ved romanens slutning på nippet til måske igen at hellige sig musikken og med en ny kæreste, måske. Stilen er stadig den samme, i korte klip oplever læseren personerne indefra, krydsklip sætter tingene på plads personerne imellem, det er meget sanset og oplevet, psykiske tilstande og tidens begivenheder i ud- og indland væves flot og meget, meget sikkert sammen til en meget fin tidsroman fuldt på højde med forgængeren.