På denne side af Paradis

Fitzgeralds fans vil efterspørge denne debutroman, hvis de ikke allerede har læst den på engelsk. Den er dog en smule skuffende i forhold til fx Den store Gatsby.

FCF's (1896-1940) debutroman (1920), som nu er oversat til dansk og er delvist selvbiografisk, blev skrevet for at vinde den udkårne tilbage. Hovedkarakteren Amory Blaine er FCF's alter ego, og som denne har han kærlighedsaffærer, men vinder ikke sin udkårne, som FCF gjorde det med denne roman. Blaine er et tidsbillede på den selvoptagede, egoistiske unge, hvide amerikanske mand af rig familie i 1910ernes USA, som må sande, efterhånden som vi følger ham fra blasert mors-dreng til "lediggangen" på Princeton og videre, at livet smuldrer, når "wealth and fame" er væk. Romanen er til dels stykket sammen af tidligere noveller og digte, og det mærkes. Der er god humor især i beskrivelsen af Blaines mor, men humoren smuldrer desværre også. God oversættelse, også af digte.

Romanen er litterært og mht. plot ikke på højde med Den store Gatsby, som dog ikke fik den stormende modtagelse som denne, som nok var den første roman af sin kaliber i USA.

FCF's debutroman, som kun med en ihærdig redaktørs indgriben blev udgivet, er et godt tidsbillede på overklassens amerikanske unge mands bestræbelser på at opnå status (uden bestræbelser) i USA i 1910-1920, under den 1. verdenskrig, som hovedpersonen kun har skuldertræk tilovers for. Som tidsbillede er den uovertruffen. Litterært ikke det bedste FCF har skrevet.

Læs hele vurderingen