På evighedens vinger

Bogen indeholder en stribe digte, en sang og en dialog, som alle handler om livets store eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg, hvad er livet og hvordan navigerer jeg gennem tilværelsen? Alt er skrevet på rim. For læsere af traditionel rimet lyrik.

I bogens forord proklamerer Emil Gosch Johansen, at lyrikkens klassiske virkemidler ikke længere er velansete, samt at den foreliggende samling er et forsøg på at skrive moderne lyrik med rim og metrik. Det følger forfatteren op på. De grundlæggende tematikker er eksistentielle og strækker sig fra selvet (hvem er jeg) over digtningen (hvad er poesi) til meningen med livet, skæbnen og Gud. Der hentes inspiration fra filosofien, men også fra et større persongalleri trukket fra forskellige religioners sagn og myter. "På evighedens vinger" er Emil Gosch Johansens første bog.

Rimstrukturerne fungerer udmærket, men det moderne drukner i de lidt bedagede inspirationskilder Ewald og Oehlenschläger. Det lille stykke dramatik midt i bogen er til gengæld underholdende og ikke uden brod. I det hele taget er tankerne og kritikken om, at poeten er degraderet til en grosserer, ret interessant. At digtningen af og til med sine tilsyneladende traditionsløse blankvers kan være ude i en krise, er heller ikke en uinteressant betragtning.

En lignende bog med rim og metrik kunne være Peter Adolphsens Katalognien.

Læs hele vurderingen