45 sider, 30 x 24 cm. Kombineret billed-, ord- og grammatikindlæringsbog, der behandler navne-, udsagns-, tillægs-, sted-, bi- og forholdsord. Et typisk afsnit på 2 sider: Ole Navneord går pågrønttorvet for at lede efter en tyv. (Alle "historierne" er om forbrydere). Jagten beskrives i 33 korte sætninger, f.eks.: Han kigger på en ananas. Sætningen er så illustreret med en lilletegning. Derudover findes store billeder med navneord påført, såsom ting på skib og bondegård, i tøjbutik, zoo og hus og med udsagnsord (aktiviteter i en park). Billederne er særdeles mangfoldigeog varierede. Det er hovedsagelig som billedbog for de 3-7 årige (incl. børnehaveklassen) og som stavebog for nysgerrige 5-7 årige, bogen har værdi. Grammatikalsk er den i ubalance, idet hele 29sider handler om navneord, og grammatikindlæringen er i øvrigt så ensformig, at de større børn vil betakke sig. Bagest findes ordliste.