Bøger / faglitteratur / bibliografier

På kanten af velfærdsstaten : anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980


Beskrivelse


Om særforsorgen i Danmark i perioden 1933-1980 med gennemgang af lovgivning og institutionshistorie. Desuden 60 personlige beretninger af mænd og kvinder, der som børn og unge var anbragt under særforsorgen i perioden 1945-1980.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2015

af

af

Jytte Bræmer

d. 13. nov. 2015

Stor velunderbygget beskrivelse af særforsorgen og dens institutioner båret af de personlige livshistorier. Et stykke danmarkshistorie, der ikke så tit fortælles, men som bør interessere politikere, professionelle og den almindelige dansker.

Et stort antal danskere har været anbragt udenfor hjemmet i årene 1945-80. Her gemmer der sig mange ulykkelige skæbner, hvis historier så småt er begyndt at dukke op i medierne. Det bevirkede, at der fra politisk hold blev afsat midler til et socialhistorisk projekt, som skulle dokumentere disse skæbner. Det skulle danne basis for en formidlingsvenlig bog, som nu foreligger. Bogen er en gennemgang af lovgivning, institutionshistorie og ikke mindst de 60 personlige interviews fra fortrinsvis de børn, der er omdrejningspunktet. Fejlanbringelser, straf, indgreb som kastration, sterilisation og lobotomi, der har været udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde et sidestykke til i andre lande. Bogen understøttes af www.anbragtihistorien.dk.

Rystende læsning i en blanding af fortløbende historie og personlige fortællinger. Velfortalt i en form, der formidler den bredt, så den ikke kan undgå at røre alle uden at falde over i en personligt forarget tone. Et flot og gennemarbejdet værk, der fortjener stor udbredelse.

Birgit Kirkebæk har skrevet en række bøger om samme emne, fx Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961Godhavnsrapporten, mens Godhavnsrapporten også er vigtig dokumentation om emnetBirgit Kirkebæk har skrevet en række bøger om samme emne, fx Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten Sprogø 1923-1961, mens også er vigtig dokumentation om emnet.