Bøger / faglitteratur

På kanten : danskere udsendt til krig og katastrofe


Beskrivelse


Om den menneskelige baggrund og omkostning bag dansk humanitær indsats i verdens brændpunkter. Portrætter baseret på interviews af 12 danskere som vælger at gøre en humanitær forskel under sult, krig og naturkatastrofer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Kresten Søe Christensen

2008

Til alle som ønsker at læse om den menneskelige baggrund og omkostning bag dansk humanitær indsats i verdens brændpunkter.

Der er konstant danskere udsendt til krigs- og katastrofeområder. Diplomater, nødhjælpschauffører, hjælpearbejdere og i fredsbevarende styrker som led i et vigtigt internationalt arbejde. Her fortæller 12 af disse med forskellig baggrund og erhverv hudløst ærligt om deres oplevelser under naturkatastrofer, krig og sult, hvor man fx i ekstremsituationer personligt det ene øjeblik må vælge at ofre et barns liv af hensyn til helheden og det andet at operere og redde en af områdets mest bestialske bødler. Der fortælles om ønsket om at gøre forskel, om glæde midt i den dybeste sorg, kynisme, egoistisme og naivitet. Vi hører om, hvad der drev disse mennesker, og hvilke konsekvenser det havde for deres familier og senere liv. Udtrykket er oftest stilfærdigt mht. egen indsats/mod og dyb respekt for den humanitære opgave. Malplaceret virker her bogens kapitel om TV2-journalisten, der tager store risici for at nå frem til en prestigegivende sensationsreportage i parnassets rampelys om øjenvidnedetaljer i Saddam Husseins henrettelse!.

Sammenlignelig med fx Rapport fra en ørkenspejling og Vidne til krig.

En ofte stilfærdig og knugende men samtidigt indsigtsfuld og væsentlig bog om personlige omkostningner og rystende oplevelser hos 12 af de danskere, der ofte med livet på spil, vælger at gøre en humanitær forskel under sult, krig og naturkatastrofer.


Sygeplejersken

Årg. 108, nr. 12 (2008)

af

af

Berit Fekkes

Årg. 108, nr. 12 (2008)


Arbejdsmiljø

Årg. 24 nr. 1 (2008)

af

af

Niels Erik Karkov

Årg. 24 nr. 1 (2008)