Bøger / skønlitteratur til børn / roman

På krogen


Beskrivelse


Joannes har besluttet sig for at droppe skolen og tage hyre på en af langlinebådene på Færøerne. Inden afrejsen bliver han hovedkulds forelsket i den jævnaldrende Marjun. Kan Joannes mon holde kontakten til dem, han elsker på trods af både fysisk og psykisk adskillelse?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 12. nov. 2014

Hvad gør man, når man er træt af skolen og ens forældre ikke synes man skal droppe ud? Og hvad gør man når man bliver hovedkulds forelsket bare tre uger inden man skal være om bord på en af de store fiskerbåde det næste halve år? Ungdomsroman for de 13-16-årige.

Ungdomsroman i serien "Frit for fantasi". Vi møder Joannes, som har besluttet sig for at droppe ud af 9. klasse for at komme ud at fiske med en af langlinebådene på Færøerne. Hans forældre har svært ved at acceptere hans valg, heldigvis kan han hente støtte hos sin bedstefar, som også selv har været fisker. Bare tre uger inden Joannes skal af sted forelsker han sig hovedkuls i Marjun. Hvordan skal det gå at være adskilt fra venner, familie og ikke mindst kæreste i hele 5 måneder? Om rastløshed, om at blive voksen og om at holde kontakt til dem, man elsker på trods af såvel fysisk som psykisk afstand. Den færøske forfatter Heine Hestoy kender livet på havet, da han selv er tidligere skipper.

En stille og dog fængende fortælling om en ung drengs udvikling fra usikker teenager til voksen mand. Sproget er ungdommeligt og letflydende.

Bøgerne i serien "Frit for fantasi" er gode bud på kvalitetslitteratur til undervisningen i udskolingen. Et andet bud der ligeledes handler om at være skoletræt og stikke til søs kunne være Mand over bord af Trine Stürup.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 12. jan. 2015

af

af

Beata Engels Andersson

d. 12. jan. 2015


Børn & bøger

Årg. 68, nr. 2 (2015)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 68, nr. 2 (2015)