Bøger / faglitteratur / erindringer

På ofrenes side : en anklager fortæller


Beskrivelse


Den tidligere statsanklager Anne Birgitte Stürup (f. 1946) fortæller om de mange retssager hun har ført, bl.a. sagen om drabs- og voldtægtsforbryderen "Amagermanden". Processer og hovedpersoner beskrives minutiøst i sagerne om drab, voldtægter og overgreb mod børn. Man får også indblik i hendes opvækst og familieliv, hendes livssyn og baggrunden for karrierevalget som jurist.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2018

af

af

Kent Skov

d. 20. feb. 2018

Spændende bog om nyere danske kriminalsager, i den grove ende, set fra en statsanklagers side. For interesserede i biografier og danske kriminalsager.

Opdateret og justeret udgave af forfatternes tidligere bog om Anne Birgitte Stürup, den nu pensionerede statsanklager. Hun har i sin karriere ført mange spektakulære retssager med en, som titlen angiver, konsekvent holdning til at sikre ofrenes vilkår bedst muligt i de sager, hun har haft ansvar for. Man får også indblik i ABS' opvækst og familieliv, hendes livssyn og baggrunden for karrierevalget som jurist. Processer og hovedpersoner beskrives minutiøst i kendte sager om drab, voldtægter og overgreb mod børn. Sagerne om drabs- og voldtægtsforbryderen "Amagermanden", tre unge mænds drab på et avisbud, pædofili-sager, en sag om kunstsvindel m.fl. samt et kapitel om strafudmåling og spørgsmålet om livstidsdom contra forvaring.

Gennemgangen er skarp og et sjældent indsigtsfuldt indblik i retssager set fra anklagerside. Det virker redeligt og objektivt, selv om det netop ses fra anklagerside og beskriver ABS' kompetencer og arbejdsmåder med citater fra både anklager og forsvarere. I forhold til den første bog Anklageren fra 2010 er der fjernet nogle afsnit og tilføjet nye sager og en udtalelse fra en forsvarsadvokat. Begge udgaver fortjener en plads i biblioteket.

Helt aktuel er Jagten på morderne stopper aldrig.


Jyllands-posten

d. 15. apr. 2018

af

af

Mikael Jalving

d. 15. apr. 2018