Bøger / faglitteratur til børn

På opdagelse i Titanic


Beskrivelse


Om skibet og dets indretning, begivenhederne før og under dets forlis samt en historie om 2 drenge og deres families rejse med skibet. Med folde-ud-illustrationer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 1997

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 10. juni 1997

Det er ikke mere end godt et år siden samme forlag udgav den meget stemningsfulde beretning om Titanic's forlis, Ombord på Titanic af Shelley Tanaka. Fascinationen ved denne udgivelse skyldtes ikke mindst brugen af Ken Marschall's meget indtryksfulde og bevægende malerier. I denne nye udgivelse er det igen med udgangspunkt i Marschall's billeder, og ligeledes bruges den samme fortælleteknik med at lade nogle overlevende virke som øjenvidner til katastrofen. Her er formatet dog noget større, det er en særdeles stor bog, og det giver de enkelte opslag et mere kalejdoskopisk præg, uden det dog af den grund går ud over selve læseindtrykket. Desuden lægges der i denne skildring noget mere vægt på skibets indretning og muligheder end selve katastrofen, og her tilgodeser det store format en god mulighed for detaljerne i helheden. Beretninger om Titanic er et efterspurgt emne blandt skolebibliotekets lånere. Denne kan læses fra omkring 4. klasse og opefter, og kan fint indgå ved siden af de øvrige bøger om denne meget tiltrækkende katastrofe. Bogen afsluttes med en ord- og litteraturliste.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 1997

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. juni 1997

Stor og ualmindelig flot illustreret bog om Titanic og dets forlis. På flotte malerier ser vi skibet og dets indretning og begivenhederne op til ,og under forliset. Skibet og dets indretning vises i tværsnit i ekstra stor folde ud størrelse. Parallelt hermed fortælles historien om henholdsvis Frank og Billy, to drenge, der hver for sig rejser med deres familie på henholdsvis tredje og første klasse, og vi følger hvordan det går dem. Ken Marschalls malerier er i naturalistisk stil med virkelig sans for dydbeperspektiv og dramatik. Hans billeder kendes også fra Robert D. Ballards: Sådan fandt vi Titanic (1993) og Shelley Tanaka: Ombord på Titanic (1996). Sidstnævntes ramme historie ligner denne, og består også af såvel dramadokumentariske som fakta elementer, men er lidt mere opdelt og sværere. I denne bog er elementerne smeltet helt sammen til en logisk helhed. Bogen virker cd-rom inspireret, idet røde streger fører fra billederne og ud til fakta tekst og/eller billede. Videbegærlige børn fra 8 år vil nyde billederne og at få den læst op, og børn fra 11 år vil selv læse og gå på opdagelse i den. Funktionel ordliste og lille litteraturliste bagest i bogen.