Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

På opdagelse i verdensrummet


Beskrivelse


Billedbog med flapper. Introduktion til verdensrummet, solen og månen, raketter, rumfærger og livet som astronaut. Et drejeligt stjernehjul hjælper med at holde rede på stjernebillederne på det nordlige himmelhvælv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2009

af

af

Lars Larsen

d. 30. mar. 2009

Detaljerede billeder, flapper og mange informationer om verdensrummet. Spiralryg, tykke papsider og seriens velkendte naturalistiske og venlige streg signalerer fagbog for de mindste, men tekst og indhold gør den bedst egnet til oplæsning og samtale for de 5-9-årige.

En god introduktion til verdensrum og rumfart. På 16 tykke papsider fortæller den i tekst og billeder om solen og månen, raketter og rumfærger. Der er 4 sider om livet som astronaut, med oplysninger om dagligdagen i rumfartøjet: mad og drikke, bad og toiletforhold, og om at være vægtløs. Et drejeligt stjernehjul hjælper med at holde rede på stjernebillederne på det nordlige himmelhvælv. Bogens tegninger er i seriens sædvanlige streg. Tekst og billeder hænger fint sammen og giver stof til samtaler og oplevelser. Låger og flapper på næsten alle sider føjer flere billeder og oplysninger til.

Et godt supplement til I rummet (2008/44) og Tag ud i rummet med Mik Mekanik (2009/06), der dog har de lidt ældre som primærmålgruppe.

En informativ billedbog med tegninger i seriens sædvanlige venlige streg. Layout og udstyr signalerer fagbog for de mindste, mens tekst og indhold er henvendt til de 5-9-årige.



Informationer og udgaver