Film / nonfiktion til børn

På opdagelse på lavt vand


Beskrivelse


Tag med Simon og Johanne på opdagelse i det lave vand langs kysten. Gennem undervandsbilleder ses på plante- og dyreliv og hvordan man kan tage ansvar for at passe på naturen og ikke bringe den ud af balance.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2011

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 20. juli 2011

Filmen er lavet for børn mellem 6 og 12 år, der vil vide noget om livet på lavt vand ved danske kyster.

Børnene Simon og Johanne cykler ud til kysten et sted i Danmark for at få viden og indsigt om livet på lavt vand og de miljømæssige påvirkninger, der kan bringe naturen her ud af balance. Man får indblik i livet i de forskellige lag under havoverfladen. De to børn finder dyr såsom pigvar, krabber, sandorm og brandmænd, og der fortælles lidt om disses karakteristika og føde. Der tales meget om, hvor vigtigt det er, at havet ikke belastes af for megen forurening i form af bl.a. gødning. Billedsiden er helt fin uden at være på niveau med fx BBC's naturfilm. Dialogen mellem børnene kan sine steder virke lidt indstuderet, og filmen vil nok gøre sig bedst i en undervisningssituation, men vil også gøre god fyldest for spejdere, sejlere eller "bare" naturinteresserede børn.

Vi har andre naturfilm for børn på bibliotekerne, bl.a. Naturpatruljen, 2003 og Dyrene i Knuthenborg Park & Safarik, 2006, men ingen om livet ved de danske kyster.

Udmærket film, der formidler viden og oplevelse for børn mellem 6 og 12 år om livet på lavt vand.