Bøger / faglitteratur

På sporet af god skriveundervisning : en bog for lærere i alle fag


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2013

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. juli 2013

Gennem mange år har der været stort fokus på læsning i alle folkeskolens fag, hvilket virkelig har givet et fagligt løft. Dette fokus har været lidt på bekostning af skriveundervisningen, som nu er ved at få en renæssance til glæde for både læse- og skriveundervisningen. Der udgives derfor også mange bøger for tiden om god og nutidig skriveundervisning, deriblandt denne antologi. Bogen har relevans for undervisere i alle folkeskolens fag fra 0. til 9. klasse, især dansklærere og læsevejledere, men er samtidig også yderst aktuel for lærer- og pædagogstuderende.

Antologien formidler den nyeste viden om skriveundervisning baseret på erfaringerne fra et norsk forskningsprojekt om skrivning som grundlæggende færdighed og fordring. Hovedoverskrifterne er: Skriv - ti teser om skrivning i alle fag, Hvad bruger vi skrivning til?, Skrivestrategier og vejledning, Vurdering samt Faggenrer og fagsprog. Antologien er yderst interessant læsning for lærere i alle fag, som ønsker at bidrage til udvikling af elevernes skriftsprog.

Målgruppen vil også finde inspiration i de øvrige udgivelser i forlagsserien Læsevejlederen eller i titler som Det gode skriveforløb, 2012.

Vedkommende, forskningsbaseret udgivelse om skriveundervisning anno 2013. Bogen bør stå på skolebibliotekets og seminariets hylde.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 1. okt. 2013

af

af

Merete Ahner

d. 1. okt. 2013