Bøger / faglitteratur til børn / håndbøger

På svampejagt i naturen


Beskrivelse


Beskrivelse af en række kendte spiselige svampe, giftsvampe og fortidens nyttesvampe, om deres voksesteder og det omgivende plante- og dyreliv og om svampe, der kan farve. En myre - Sofie - er gennemgående figur med vers og piktogrammer til voksested, spiselighed og årstid. Opskrifter på svamperetter.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 1999

af

af

Ulla Møller

d. 28. apr. 1999

En smuk svampebog især for børn og unge, men også for voksne, der gerne vil i gang med at samle svampe. Den er udstråler en umiddelbar glæde over naturen og over svampejagten. Forfatteren fortæller begejstret om svampene, deres voksesteder og om det plante- og dyreliv, der omgiver dem. Bogen er svensk, men biolog Henning Knudsen, der selv har skrevet flere bøger om svampe har oversat den og tilpasset den til danske forhold. Forfatteren beskriver en række almindeligt forekommende svampe, primært de spiselige, men der bliver også plads til at nævne et par giftige. Der advares hele tiden kraftigt mod hvide svampe pga. faren for at få en hvid fluesvamp i svampekurven. Desuden omtales svampe, der kan bruges til udvinding af farver og gamle nyttesvampe. Tegneren har illustreret flere svampebøger. I denne bog formidler han ligesom forfatteren både information og naturglæde. Myren Sofie er en gennemgående figur, hun optræder sammen med et lille vers på hver tekstside og indgår i de piktogrammer, der angiver spiselighed, voksested og årstid. Der afrundes med enkle og lækre opskrifter på svamperetter og afsluttes med en litteraturliste, hvoraf det fremgår, at kun Svampeturen, 1995, hidtil har henvendt sig til børn og unge. Desuden et register med danske og latinske navne.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 28. apr. 1999

En smuk og informerende bog til børn, unge og voksne; oversat og bearbejdet af forfatteren til flere af Politikens Forlags svampebøger. Bogen giver en fin introduktion til emnet og fortæller bl.a. om spiselige svampe, giftige svampe, om fortidens nyttesvampe, om svampe der kan farve m.m. Udover at være informerende giver bogen lyst til at op- og undersøge naturen. Hvert af de opslag, der behandler enkelte svampe og svampefamilier har på venstresiden en forklarende tekst i et let kalejdoskopisk sprog, der giver oplysningerne en ekstra dimension. Desuden en anekdote og et lille vers om den muntre myre Sofie. Læsbar omkring 6. kl. På højresiden er der smukt tegnede og farvelagte illustrationer. Oftest står svampene fritskrabede eller også er der lidt tegnet natur omkring. Farverne er naturlige og fint afstemte, og illustrationerne er en nydelse. Bogen slutter med seks sider med opskrifter på svampemad. En side med litteraturhenvisninger (mest til voksne) og netadresse, samt to sider med bogens svampenavne, både danske og latinske. Bogen kan/bør bruges af børn og voksne i forening, evt. i forbindelse med undervisningen i biologi, hjemkundskab, tværgående projekter m.m., men den er mere til brug i fritiden.


Folkeskolen

Årg. 116, nr. 35 (1999)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 116, nr. 35 (1999)



Informationer og udgaver