Firmaet BFC er en af de store succes'er i halvtredsernes danske industrihistorie. I perioden 1950-1959 fremstilledes således på BFC's fabrikker ikke mindre end 200.000 små motorer og 100.000 solide og driftsikre knallerter til en befolkning med et stadigt stigende transportbehov. I bogen her fortælles om udviklingen af de forskellige motor- og knallerttyper fra BFC, og de omtalte knallertmodeller vises på store og tydelige forvefotos. Der suppleres med kopier og uddrag fra de originale instruktions- og værkstedsbøger, reservedelslister, avisudklip, annoncer (fra dengang man kunne købe knallertbenzin på benzintanken på rillede glasflasker) og en omhyggelig gennemgang af de skiftende myndighedskrav til små tohjulede køretøjer. Bogen handler først og fremmest om de forskellige knallertmodeller fra BFC, og den vil være et godt hjælpemiddel i den almindelige vedligeholdelse og ved reparationer og restaurering af de gamle knallerter, der efterhånden er i veteran-klassen. Tillige fortæller den et stykke dansk industri- og kulturhistorie, der i hvert fald vil være af interesse i Sydsjælland, hvor BFC's vigtigste aktiviteter foregik (og stadig forgår).