Bøger / faglitteratur / opbyggelig litteratur

På vej hjem


Beskrivelse


I en blanding af skriftsteder og personlige refleksioner over det at blive gammel, blive fysisk svækket og miste dem man holder af, giver prædikanten og baptistpræsten Billy Graham (f. 1918) gode råd til at få en værdig alderdom. Nøglen til et godt og meningsfuldt liv som pensionist handler om at tage disse år som en gave fra Gud og finde hans vilje med fremtiden og den sidste tid.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 1. nov. 2012

Til troende kristne på vej mod den tredje alder.

Den kendte vækkelsesprædikant og baptistpræst, Billy Graham, er blevet 93 år og reflekterer over det at blive gammel. Som han selv skriver: "Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle dø, men ingen har lært mig at blive gammel." I en blanding af skriftsteder og personlige refleksioner over det at blive gammel, blive fysisk svækket, miste dem man holder af, giver Graham gode råd til at få en værdig alderdom. De indbefatter at sikre sig økonomisk, skrive testamente, tage stilling til egen død og begravelse og i det hele taget at tage de nødvendige beslutninger, mens man stadig er i stand til det. Nøglen til et godt og meningsfuldt liv som pensionist handler om at tage disse år som en gave fra Gud og finde hans vilje med fremtiden og den sidste tid. Den vil kunne fungere som en opløftende trøst til troende, der søger meningen med den sidste del af livet i en periode, hvor man kan læse, at en stor del af den ældre befolkning er deprimerede og ensomme. Den vil dog have en begrænset læserskare blandt bibliotekslånerne.

Der er udgivet en række bøger af Billy Graham på dansk, bl.a. andagtsbøger og hans selvbiografi Her er mit liv, 2000.

En bog med gode råd til alderdommen af den kendte vækkelsesprædikant. Bogen er fyldt med skriftsteder til trøst og livsmod.


Kristeligt dagblad

d. 15. jan. 2013

af

af

Doris Ottesen

d. 15. jan. 2013



Informationer og udgaver