Kari er fra Færøerne og skal på efterskole i Danmark. Hun er spændt og nervøs. Læs bogen og find ud af, hvordan det går. For 13-16-årige, der har svært ved at læse tykke, svære bøger.
En ny titel i serien "#Ungletlæst". Kari rejser alene fra sit hjem på Færøerne, hvor hun bor med sin mor. Kari skal på efterskole i Danmark, hvor hendes far bor, men hun har ikke rigtig kontakt til ham, og hun kender ikke andre i Danmark. Karis rumbo på efterskolen hedder Anna, og bliver hendes første ven. Og så er der Bjørn, som kommer fra en gård i Thy, og som Kari bliver meget glad for at være sammen med - og kysser med. Men Kari er kun til piger. Eller er hun? Teksten er delt op i 14 kapitler med hver sin overskrift, og hvert kapitel er på 1-2 sider. Der er ingen illustrationer i bogen, og den har hårdt omslag. Der er opgaver på forlagets hjemmeside.
En rigtig fin, relevant historie, som de fleste unge vil kunne relatere til, specielt dem, som enten skal eller går på efterskole. Temaerne om at forsøge at passe ind og være vellidt er fint beskrevet gennem Kari, som klæder sig i sort, tror hun kun er til piger og ikke har en "rigtig" familie i Danmark. Vi hører meget om Karis tanker og refleksioner over sine følelser og relationer i alt det nye på efterskolen.
En anden letlæst bog om unge, venner og kærester er fx JalouxEfter skole. Eller læs mere om Kari og Anna i Efter skole Begge i samme serie som "På vej"En anden letlæst bog om unge, venner og kærester er fx Jaloux. Eller læs mere om Kari og Anna i Begge i samme serie som "På vej".