Bøger / skønlitteratur / noveller

Påskebordet


Beskrivelse


Alec Puch fra Masurien vil invitere til påskebord og sender sine tre sønner til marked for at stjæle fisk, skinke og flasker til bordet. Men ingen kan kommet til gæstebuddet, undtagen lige præcis de personer, som sønnerne har bestjålet.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2012

af

af

Lone Krøgh

d. 9. feb. 2012

Dansk udgave af Siegfried Lenz' novelle Påskebordet fra 1955. Den er illustreret og i et format, der kan minde om en billedbog, men målgruppen er voksne læsere af underfundige noveller med en morale og med elementer fra såvel bibelhistorien og eventyr.

Den flotte Alec Puch fra Masurien har tre fine sønner med hver sin mor. Ved påsketiden vil han invitere til folk fra landsbyen til et påskebord og sender derfor sønnerne til et af de livlige markeder for at forsyne sig. Dvs. han instruerer dem i, hvad de skal stjæle og hvordan. Det bliver til kæmpestore fisk, en kolossal og frisk afskåret skinke samt nogle flasker. Men hvem skal Alec Puch invitere til det nu fuldendte påskebord? Ingen fra landsbyen kan komme, bortset fra lige præcis de tre personer, som sønnerne har bestjålet. Der opstår naturligvis visse skærmydsler, men inden længe er roen og harmonien atter genoprettet. Se det var et rigtigt eventyr og det velfortalt i et levende og varieret sprog.

Tyske Siegfried Lenz (f. 1926) har et stort forfatterskab bag sig, hvor hans mest kendte roman er Tysktime fra 1968. Han har i mange år haft tilknytning til Danmark og har i 2007 udgivet Sønderjysk kaffebord og så sent som i 2010 romanen På scenen.

Underfundig og eventyragtig lille novelle af en af Tysklands mest læste efterkrigsforfattere. Novellen er udmærket, men om den kan bære at blive udgivet som monografi i et billedbogsagtigt format og udstyr, kan jeg have mine tvivl om; jeg frygter, at den vil drukne på hylderne.


litteratursiden.dk

d. 20. feb. 2012

af

af

Hans Christian Davidsen

d. 20. feb. 2012

Med få ord lykkes det Lenz at skabe en meget præcis stemning. Fortællingen egner sig fremragende til højtlæsning. Siegfried Lenz' 'So zärtlich war Suleyken' tilhører den tyske efterkrigstidslitteratur...


Jyllands-posten

d. 23. feb. 2012

af

af

Mikael Busch

d. 23. feb. 2012


Kristeligt dagblad

d. 10. apr. 2012

af

af

Sara Nørholm

d. 10. apr. 2012


Præsteforeningens blad

Årg. 102, nr. 14/15 (2012)

af

af

Finn Feilan

Årg. 102, nr. 14/15 (2012)



Informationer og udgaver