Bøger / skønlitteratur til børn

Paddington i cirkus


Beskrivelse


Billedbog. Bjørnen Paddington og familien Brown skal i cirkus. Her blander Paddington sig i forestillingen og skaber vild postyr. Alt ender dog godt til sidst.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2000

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 9. mar. 2000

Selvom bøgerne om bjørnen Paddington er gamle, læses både billedbøgerne og småbørnsbøgerne stadig med stor fornøjelse. Børnene kender også Paddington fra tv. I rækken af genudgivelser af billedbøgerne kommer nu Paddington i cirkus. Illustratoren er ligesom i bøgerne fra 60'erne R.W. Alley, der i fine pennetegninger med akvarelfarver giver et væld af detaljer at gå på opdagelse i. Billederne omslutter teksten og sørger for, at øjet føres rundt i alle historiens kanter. Teksten er sat med store, tydelige bogstaver, og der er luft mellem linjerne. Den lille peruvianske bjørn med den røde hat kommer i denne bog ud for et trapeznummer, der er lige ved at blive farligt for en nysgerrig sjæl. Heldigvis vender Paddington – som altid – tilbage til familien Browns venlige base, og historien kan slutte i harmoni. Børnene får et lille gys, mange smil og masser af gammeldags hygge og tryghed. Historien er fyldt med dialog og taknemlig at læse op. Det er en dejlig bladre- og oplæsningsbog for 0.-1. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2000

af

af

Tove Delica

d. 9. mar. 2000

Bjørnen Paddington og familien Brown skal i cirkus. Paddington er begejstret, selvom han ikke helt forstår alt, hvad der foregår. Da han vil redde luftakrobaterne på cykel højt oppe under kuplen, sætter han en kædereaktion af uheld i gang. Alt ender dog godt, og publikum er så begejstret, at direktøren er lige ved at ansætte ham som stjerne. Det er en sød lille historie, hvis enkle handling er set før i adskillige bøger. Her den dog fortalt med humor og charme, og besidder dem samme umiddelbare børneappel, som vi også ser i f.eks. Peter Pedal-bøgerne. Tegningerne er fulde af liv. De breder sig over 2/3 af opslaget og udvider historien med en vrimmel af personer og små sidehandlinger. Bogen er den 3. billedbog om Paddington, og jeg synes, det er lykkedes godt at fortælle om bjørnen i billedbogsform. Til oplæsning for børn fra 4 år.



Informationer og udgaver