Lisom det var tilfældet med 2. udg. (74.42) er ajourføringen af bogen hovedsageligt sket ved tilføjelse af enkelte afsnit, her i 3. udg. nogle få sider om hhv. Kina og økopædagogik, samt etkapitel om Den tredje verden.. Tilføjelserne er ret summariske, der er ikke tale om gennemarbejdede problemstillinger, men snarere om referat af administrative beslutninger o. lign. At tale om en"... sammenfattende, ajourført redegørelse" og i sin art den første på dansk - som forlaget gør - er en overdrivelse. Om bogen som helhed har jeg fortsat den opfattelse, at dens hensigt: at giveden arbejdende pædagog en oversigt over målsætningsdebatten - både i relation til fortsat aktuel ældre pæd. tænkning og nye retninger - ikke lykkes, dels fordi forf. ofte nøjes med at referere fåudvalgte bøger, hvad der meget begrænser overblik og sammenfatning, dels summarisk omtaler en række tænkere, så at de for den uindviede fortsat kun er navne. Men de "indviede" - den interesseredepæd.-filosofiske læser -kan med de forudsætninger der må til for at få udbytte af bogen næppe bruge den til andet end et oversigtsværk med begrænset anvendelse.