"AT HJERTE RIMER på smerte, er en kliché af de helt store. Klicheer rummer ikke desto mindre som oftest en sandhed, og denne sandhed har britiske Nilüfer Yanya måttet sande på sit andet album, PAINLESS. En lige dele hjerteskærende og smuk breakup-plade, hvis titel på ingen måde føles smertefri i mødet med den indre storm, Yanya såvel musikalsk som tekstuelt hvirvler op ... Genremæssigt er Yanya gået fra at skabe velklingende, jazzet og til en vis grad poleret indie/art pop til mere hårdtslående, komplekst, melodisk postpunk/indie rock. Et skift, der betyder, vi her har at gøre med en af årets indtil videre bedste udgivelser inden for genren".