Like a black tornado : live at Boston Garden 1971
Elvis Presley
Emneord
Anmeldelser (4)
Politiken
d. 7. mar. 2022
af
af
Kim Skotte
d. 7. mar. 2022
"Nilüfer Yanya markerer sig som et af Englands mest spændende talenter på sit andet album 'Painless' ... Som ægte londoner er Nilüfer Yanyas andet album 'Painless' hipt som ind i helvede, men er det på en måde, der både er lækkerkantet og sammensat uden et sekund at virke ramt af stilforvirring ... 'Painless' er et album, der omhyggeligt fodrer og fastholder sin egen ulmende storbyenergi, der både kan rumme de selvransagende, smertefulde tekster, mens den knytter tråde sammen til et changerende væv af uventede inspirationskilder".
Information
d. 9. maj 2022
af
af
Louise Rosengreen
d. 9. maj 2022
"Med sin mørkegrå guitarpop skaber britiske Nilüfer Yanya en elegant form for eskapisme ... I en smuk melodisk og energisk fremmedgjort rock-r&b kommer de tolv numre på Painless omkring følelsesløshed, had, dysfunktionel kærlighed, spildt liv, fortabthed og oplevelsen af at være på vej mod intet (...) Stemningen og stemmens attitude er i høj grad et udtryk for en dulmet og undertrykt smerte, der hele tiden dukker op, uanset hvor meget hun forsøger at holde den på emotionel afstand".
Weekendavisen
d. 22. apr. 2022
af
af
Simon Baastrup
d. 22. apr. 2022
"AT HJERTE RIMER på smerte, er en kliché af de helt store. Klicheer rummer ikke desto mindre som oftest en sandhed, og denne sandhed har britiske Nilüfer Yanya måttet sande på sit andet album, PAINLESS. En lige dele hjerteskærende og smuk breakup-plade, hvis titel på ingen måde føles smertefri i mødet med den indre storm, Yanya såvel musikalsk som tekstuelt hvirvler op ... Genremæssigt er Yanya gået fra at skabe velklingende, jazzet og til en vis grad poleret indie/art pop til mere hårdtslående, komplekst, melodisk postpunk/indie rock. Et skift, der betyder, vi her har at gøre med en af årets indtil videre bedste udgivelser inden for genren".
Uncut
2022 April
af
af
Lisa-Marie Ferla
2022 April
"The Londoner's second is more inward-looking than her conceptual debut, its emotive lyrics lending themselves to a more tightly focused musical palette. Yanya's voice, malleable to fit the mood, is increasingly the star, forcing its way through clattering industrial beats symbolising the claustrophobia of London high-rises ("Stabilise"); delivering a self-love pep talk on the striking alt-rock of "Midnight Sun"; or fluttering and vulnerable above the more ballad-like "Shameless"".